Chockbølgeterapi til lymfødempatienter

oprettet d.

Hos Nørager Fysioterapi i Nordjylland arbejder Fysioterapeut Eva Walmann. Hun tilbyder bl.a. Chockbølge terapi til folk med lymfødem.

 

Hvad er chockbølgeterapi?

Chockbølgeterapi er en behandling der består af 2 komponenter:

Radierende som er en trykbølge. Den er overfladisk og går 1 -1½ cm. Ned i vævet. Den anden komponent er Fokuserende. Det er en lydbølge som er dybdegående. Den går helt op til 10 cm. Ned i vævet.

Chokbølgebehandling er moderne og yderst effektiv behandlingsmetode, hvor højfrekvente lydbølger sendes ind i det skadede område. Med denne innovative behandling kan patologiske forandringer af muskler, sener, ligamenter og lymfødem behandles i forskellige dybder.

Behandlingen reducerer smertesymptomer, forbedre bevægeligheden og muliggør en mere effektiv genoptræning efter skaden. Chokbølge fremskynder den naturlige ophelings proces ved en øget blodgennemstrømning.

”De steder der ligger mange affaldsstoffer inde i cellerne, går jeg ind og stimulerer, så vi kan få cellevæggen til at åbne sig. Så kan affaldsstofferne komme ud og den frisk ilt komme ind. Så kan cellerne gøre det de skal. Vi udnytter kroppens egen helingsproces” Fortæller Eva.

Behandlingen virker som drænage. Den reducerer omfanget af lymfødemet.

Hvor manuel lymfedrænage er overfladisk og ”kun” går ca. 1 cm. Ind, så kan chockbølgebehandlingen gå i dybden – helt ind til det faste lymfødem.

Man kan gøre lymfødemet blødt og så fungerer kroppen bedre. Det giver øget velvære og bevægelighed.

 

Chockbølger danner nye lymfebaner

I USA har forskere fundet ud af, at chockbølger kan være med til at danne nye lymfebaner. Kan der dannes nye lymfebaner, kan man få lymfødemet til at aftage. Det kan bruges både på nye og gamle lymfødemer. Der er dog ingen evidens for behandlingen endnu.

Eva har ikke arbejdet med ret mange patienter med primært lymfødem. Det er mest patienter med sekundært lymfødem efter cancer.

Rent symptommæssigt er der ikke forskel på de to ødemtyper, men årsagen til at man har lymfødem, kan være mange.

 

Metha havde opgivet alt

Metha går til behandling hos Eva og blev opereret for brystcancer i 2008. Herefter udviklede hun lymfødem under armen og om på ryggen. Hun dannede også meget arvæv.

Arvæv kan være så stift, at det nedsætter bevægeligheden. Det er et problem hvis det f.eks. sidder under armen efter brystcancer. For hvis bevægeligheden er nedsat, kan man ikke holde blodgennemstrømningen oppe og så staser lymfevæsken til i armen.

Armen var tung og meget stor og hun havde store problemer med at finde tøj som armen kunne være i.

Bevægeligheden i armen var meget lille. Hun kunne ikke tage tøj ud af vaskemaskinen eller hænge det op. Cykelmotion blev opgivet og der var mange ting, som hun ikke længere kunne. Hun blev visiteret til fleksjob, men havde faktisk opgivet det hele. Hun brugte ikke sit kompressionsærme fordi det sad dårligt og ikke dækkede hele overarmen, som der var behov for. Og hun havde svært ved at trække vejret ordentligt.

I 2016 kom hun i kontakt med Eva. Efter den første behandling kunne hun, allerede på vej hjem fra klinikken, trække vejret ordentligt ned i maven igen og vel hjemme, kunne hun tømme vaskemaskinen for første gang i flere år. I løbet af meget kort tid svandt ødemet 6 cm i omkreds.

I dag får Metha behandling hver 4. uge. I starten var det hver uge og så er intervallet mellem behandlingerne blevet øget lige så langsomt. Hun har fået følelse tilbage på områder, der var blevet følelsesløse og hun kan igen gøre alt det, som hun i flere år ikke kunne. Hun har kompressionsmaskine derhjemme og hun bruger sit kompressionsærme hver dag.

 

Chockbølgeterapi kan ikke stå alene

Selvom chockbølgeterapien er effektiv, så kan den ikke stå alene. Det kræver stadigvæk, at man bevæger kroppen. Det skal være en kombination af chockbølgeterapi, motion, kompression og drænage – enten manuel eller maskine.

Eva har 4 personer, der efter de er startet med behandlingen ikke har haft rosen siden. Der er ingen evidens for det, men det må betegnes som en rigtig god sidegevinst.

Efter en behandlingssession kan man blive meget træt og der kan komme uro i kroppen.

Effekten holder i op til 3 uger – alt efter hvor godt man passer på sig selv.

Behandlingen er ikke vederlagsfri og heller ikke henvisningsberettiget. Der er ingen tilskud at hente. Dog kan man få lidt tilskud fra Sygeforsikringen Danmark.

 

Rejsningsproblemer

I øjeblikket er der et forsøg i gang ved Viborg regionshospital. Her bruges chockbølgeterapi som behandling til mænd med rejsningsproblemer. 11 ud af 15 mænd i alderen 42-67 år havde en positiv effekt efter 5 behandlinger.

 

Chockbølgeterapi på hospitalet

Eva er af den helt klare holdning, at cancerpatienter burde tilbydes chockbølgeterapi efter endt kemobehandling. Det skal de for at forhale lymfødemets udbrud eller måske helt forhindre ødemer i at opstå. Det er især brystcancerpatienter hun tænker på. Men al arvæv efter operationer kan give store gener i kroppen og kan behandles med chockbølgeterapien med god effekt.

Eva og Metha har, sammen med den kiropraktor som Eva er uddannet hos, været inviteret til et møde på Onkologisk afdeling i Aalborg. Her fortalte de om behandlingen og effekten. Selvom de fleste deltagere var lyttende og interesserede, så har det ikke ændret noget. Så længe der ikke er evidens for behandlingen, får man ikke lov til at tage det ind i sundhedsvæsenet.

 

Ingen hjælp

Eva er frustreret over, at patienter ikke helt automatisk får den hjælp, som de har behov for. Patienterne skal selv finde ud af, hvilken tilbud der er. Og de skal selv sige, at dette er ikke godt nok – det fungerer ikke. Og så de skal selv finde ud af, hvordan de så kan hjælpes.

”Det kan da ikke være rigtigt” siger Eva med en let hovedrysten.

 

Metha får chockbølgebehandling af Eva Walmann hos Nørager Fysioterapi

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar